Differentiering i undervisningen
Differentiering i undervisningen
En problemformulering
En problemformulering
Jeg er ansat på handelsskolen KNord i
Lyngby og underviser i erhvervsøkonomi (eø) på EUX og EUD. Forløbet går over et semester.
Inden jeg kom til handelsskolen i 1997 var jeg ansat i den private sektor indenfor salg og marketing, hvilket påvirker min undervisning, som bliver så praksisnær som muligt. Ud over eø, så underviser jeg i innovation og afsætning.
Min klasse med EUD elever (22) er de mest udfordrende i forhold til elevgruppe og forhåndsviden. Der er stor forskel på elevernes udgangspunkt og spredningen er derfor stor. En del af eleverne er ordblinde eller har diagnoser, som gør det svært for dem at sidde stille og koncentrer sig i længere tid ad gangen. I den anden ende af skalaen sidder nogle stærke elever og er færdige med deres opgaver lang tid før de andre.
Denne spredning kan være svær at løse og begge situationer betyder faldende motivation.
Inden jeg kom til handelsskolen i 1997 var jeg ansat i den private sektor indenfor salg og marketing, hvilket påvirker min undervisning, som bliver så praksisnær som muligt. Ud over eø, så underviser jeg i innovation og afsætning.
Min klasse med EUD elever (22) er de mest udfordrende i forhold til elevgruppe og forhåndsviden. Der er stor forskel på elevernes udgangspunkt og spredningen er derfor stor. En del af eleverne er ordblinde eller har diagnoser, som gør det svært for dem at sidde stille og koncentrer sig i længere tid ad gangen. I den anden ende af skalaen sidder nogle stærke elever og er færdige med deres opgaver lang tid før de andre.
Denne spredning kan være svær at løse og begge situationer betyder faldende motivation.
Man kunne sige, at de svage elever så
bare skal bruge mere tid på at forberede sig ekstra godt til undervisningen - Men
sådan hænger det ikke sammen i praksis. Desværre er det, de i forvejen, svage
elever, som ikke har overskud til forberedelse hjemme.
Et andet problem er at faget (eø) og elevgruppen er, at eleverne skal være med fra start. Hvis de bruger de første lektioner til andet end faget eller mister koncentrationen, så kan det blive svært at følge med i faget resten af semestret.
Hvordan kan jeg bruge Web 2.0 teknologien til at øge elevernes motivation for at lære og samtidig mindske støjen i klasserummet?
Et andet problem er at faget (eø) og elevgruppen er, at eleverne skal være med fra start. Hvis de bruger de første lektioner til andet end faget eller mister koncentrationen, så kan det blive svært at følge med i faget resten af semestret.
Hvordan kan jeg bruge Web 2.0 teknologien til at øge elevernes motivation for at lære og samtidig mindske støjen i klasserummet?
Hvilke teknologier kunne være med til
at øge elevernes motivation?
Kan undervisningsdifferentiering være med til at bibringe mere motivation og mindre støj?
Hvordan kan jeg differentiere min undervisning?
Hvordan kan Flipped Classroom afhjælpe elevernes manglende forberedelse?
Hvordan kan jeg evaluere om eleverne oplever en større motivation?
Kan undervisningsdifferentiering være med til at bibringe mere motivation og mindre støj?
Hvordan kan jeg differentiere min undervisning?
Hvordan kan Flipped Classroom afhjælpe elevernes manglende forberedelse?
Hvordan kan jeg evaluere om eleverne oplever en større motivation?
Værktøjer
Kahoot
QR koder
YouTube
Google Docs.
Blog
Items
Mobil
Tablet
PC bærbar
PC stationær
KLAFKI
J Jeg vil bruge Klafkis - Indre differentiering - 'Aspekter' - Gennemgang
Det skal forstås på den måde, at jeg vil inddrage digitale teknologier web. 2.0 og Flipped Classroom
Jeg vil optage videoer så eleverne kan se mit oplæg og forberede sig hjemme - Fordelen er at vi kan bruge tiden på opgaveløsning mv. - Eleverne kan gå tilbage og se så mange gange de vil og hvor de vil - Hjemme, i bussen, i skolen mv.
Modeller
Illeris
Kolb
Bloom
Terry Anderson
FFlipped classroom (Henning Romme Lund) Systime 2015)
Modeller
Illeris
Kolb
Bloom
Terry Anderson
FFlipped classroom (Henning Romme Lund) Systime 2015)
Denne side henviser links til videoer.
Meningen er, at du ser videoen hjemme - eller inden du møder op til undervisningen.
YouTube
Hvad er et årsregnskab?
Regnskabsopstilling på 3 minutter
Afskrivninger på 3 minutter
Meningen er, at du ser videoen hjemme - eller inden du møder op til undervisningen.
YouTube
Hvad er et årsregnskab?
Regnskabsopstilling på 3 minutter
Afskrivninger på 3 minutter
Opgave den e-didaktiske overvejelsesmodel i praksis (jep)
Opgave den e-didaktiske overvejelsesmodel i praksis (jep)
Det er bare nogle overvejelser man gør inden man starter undervisningen - det kunne også være almindelig undervisning.
Forløbets formål
At intro af årsregnskaber
Lærende: EUD elever som ikke har nogen kendskab til erhvervsøkonomi og årsregnskaber
Lærer:
Tid og sted: 2 lektioner i klasselokale.
JEP
Instruktivistisk
lær med underviser (pp) som levere motiverende og differentierende undervisning.
jeg udvælger materialet
Monopolistisk _ Jeg fortæller
Video
1. Hvilke it-hjælpemidler benytter du
Det er bare nogle overvejelser man gør inden man starter undervisningen - det kunne også være almindelig undervisning.
Forløbets formål
At intro af årsregnskaber
Lærende: EUD elever som ikke har nogen kendskab til erhvervsøkonomi og årsregnskaber
Lærer:
Tid og sted: 2 lektioner i klasselokale.
JEP
Instruktivistisk
lær med underviser (pp) som levere motiverende og differentierende undervisning.
jeg udvælger materialet
Monopolistisk _ Jeg fortæller
Video
1. Hvilke it-hjælpemidler benytter du
Gruppeopgave
Hvilke Didaktiske ideer, teorier, principper bruger vi ift
undervisning - og hvorfor?
SE PP OG MATERIALE dato 21.3.
10 bud.
10 bud.
- 1. Mål(ene) (bekendtgørelse fra ministeriet)
- Mål for eleverne
- 2. Undervisningsform(er) - Gruppearbejde, individuel, projektorienteret, praksisnært, lærerstyret
- 3. Rammer - lokaler, miljø, internetforbindelse,
- 4. Hvem undervises (elevgruppen (eud - eux)
- 5. Taksonomierne (kendskab, anvendelse)
- 6. Evaluering
- 7. Differentiering
- 8. Hvem underviser (min rolle evt. med flere lærere)
- 9. Midler - IT-værktøjer (QR-koder, Systime lærebog, Office-pakken, WEB 2,0.), bøger
- 10.
Illeris - trekant
Blooms - Kendskab, forstå, anvende -> analysere
Hvad - Målpinde
Hvorfor skal vi lærer det - for at komme videre med uddannelsen til erhvervslivet)
Hvordan (metoder)
Teori før praksis -
Hvorfor skal vi lærer det - for at komme videre med uddannelsen til erhvervslivet)
Hvordan (metoder)
Teori før praksis -
Hvilke didaktiske ideer, teorier, principper bruger vi ift
undervisning - og hvorfor?
Illeris - trekant
Blooms - Kendskab, forstå, anvende -> analysere
Didaktik er lærerens
håndværk og værktøjskasse - Lærerens tilrettelæggelse af faget.
Eksempel: Strukturelle> en bil fra gaden tages
ind i undervisningen (en del af virkeligheden)
Didaktiske>
en overskåret bil som altid er i lokalet (en del af skolen)
MODELLER
Niemeyer
trekant (lærer, elev (hvem), stoffet (hvordan, hvad)
Relationsmodellen
(sekskantet hvor alle elementer skal med)
1. 1 Læringsforudsætninger (hvem skal lære)
2. Rammefaktorer
3. Mål
4. Indhold (Hvad skal læres)
5. Læringsprocessen
6. Vurdering
2. Rammefaktorer
3. Mål
4. Indhold (Hvad skal læres)
5. Læringsprocessen
6. Vurdering
Didaktisk design
Hvordan skaber/tilrettelægger vi undervisning og rammer som
gør at eleverne modtager læring?
Det rejser HV. Spørgsmål
Hvad - hvordan - med hvem - med hvilke medier - hvorfor
Læringsteorier - Den e-didaktiske overvejelsesmodel
INSTRUKTIVISTISKE - læringsmodel
RADIKALT KONTRUKTURISTISKE - do
DEN SOCIAL KONTRUTURISTISKE - do
Vi er i begyndelsen af en medierevolution - den digitale medierevolution.
Tidligere revolutioner er trykketeknologien og senere de elektroniske medier (TV).
Hvad er digital dannelse i forhold til undervisningen på eud?
Hvordan skabes de optimale rammer for it i undervisningen på eud?
”Jeg definerer digital dannelse som evnen til at kunne anvende og forstå digitale medier og at kunne reflektere kritisk over brug og betydning,« siger Gitte Stald, som forsker i digitale medier og demokratisk medborgerskab.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-digital-dannelse
Fælles for dem alle er dog, at digital dannelse stadig handler om det, at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i en digital verden samt evnen til at kunne reflektere over de digitale muligheder og udfordringer.
https://da.wikipedia.org/wiki/Digital_dannelse
Hvem har ansvaret for, at eleverne på erhvervsskolerne bliver Digitalt-Dannede i forhold til undervisning? Er det skolen, lærerne eller forældrene? Eller er det i den treenighed, som er gældende i andre skolemæssige forhold - altså i et samspil mellem de tre.
De nye medier skaber ravage og nye situationer som vi skal forholde os til og reagere fornuftigt på.
Eleverne bliver distraherede af deres egen og andre elevers mediebrug i timerne.
Lærerne ved ikke hvordan de skal inddrage de nye medier hensigtsmæssigt i undervisningen.
Klafki: 3 dimensioner
1. Selvbestemmende
2. Medbestemmende
3. Solidaritetsevne
En øget inddragelse af it - som fagligt redskab i undervisningen - betyder at eleverne øger deres forbrug af it til sociale formål.
Før foregik kommunikationen mellem lærer og elever i et lokale lukket af fire vægge og en lukket dør. Adgangen til internettet betyder at klasserummet nu er blevet transparent. Kommunikationen går gennem de fysiske vægge og kan være mere omfattende end den der foregår i klasselokalet.
Hvordan kan vi implementere it i undervisningen med fokus på at støtte eleverne til at blive Digital-Dannede generelt?
Hvordan kultivere vi eleverne til at holde fokus på læringsprocesser i det kommunikative pivåbne undervisningsrum?
Hvilke sociale normer skal/kan vi opstille for at undgå at eleverne øger deres forbrug at it til sociale formål i forbindelse med øget inddragelse af it i undervisningen?
Hvordan skaber man et rum med fælles opmærksomhed og tilstrækkelig koncentration i undervisningen?
Afhængighed frigiver dopamin i hjernen og giver en følelse af lykke.
https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/alkohol/dopamin-afhaengighed-og-lykkerus/
Sociale medier virker som opfangelse-apparater der tiltrækker elevernes opmærksomhed. Resultatet er distraktion, adspredelse og en svækket modtagelse af indlæring/undervisning.
Eleverne tror, at de kan multitaske. Mennesker slet ikke udrustet til at gennemføre flere intellektuelle krævende opgaver samtidigt - (”En ting ad gangen”) -
Man kan ikke statusopdatere sin Face Book samtidig med at man skal modtage undervisning. Det vil gå ud over hukommelse, forståelse og læring.
Det samme gælder ved opgaveløsning i e-bøger. Hvis eleverne zapper mellem de sociale medier samtidig med opgaveløsningen vil der gå tid og koncentration væk fra undervisningsituationen.
Kun en ting af gangen -
Nogle skoler og lærere prøver at lukke klasserummet ved at forbyde adgang til medierne og internettet til andet end dette faglige. Andre forholder sig ligegyldige og overlader ansvaret til eleverne. Ingen af løsningerne lader til at virke. Tværtimod kan det skade lærer-elev-forholdet og ramme især de elever med det ringeste faglige udgangspunkt. (Og elever som har de dårligste ressourcer at trække på udenfor skolen).
Klafka side 28)
Skolen skal tage ansvaret for at elevernes kultivering i mediebrugen. Som nævnt vil de elever som har den ringeste støtte hjemmefra blive hårets ramt af de nye medievanskeligheder (Paulsen & Tække 2015). De nye muligheder skal tværtimod bruges så chancemulighederne er mere ens for alle elever uanset de hjemlige ressourcer og social arv.
Begreber: Omsorgspædagogik og udfordringspædagogik
Tidligere revolutioner er trykketeknologien og senere de elektroniske medier (TV).
Hvad er digital dannelse i forhold til undervisningen på eud?
Hvordan skabes de optimale rammer for it i undervisningen på eud?
”Jeg definerer digital dannelse som evnen til at kunne anvende og forstå digitale medier og at kunne reflektere kritisk over brug og betydning,« siger Gitte Stald, som forsker i digitale medier og demokratisk medborgerskab.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-digital-dannelse
Fælles for dem alle er dog, at digital dannelse stadig handler om det, at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i en digital verden samt evnen til at kunne reflektere over de digitale muligheder og udfordringer.
https://da.wikipedia.org/wiki/Digital_dannelse
Hvem har ansvaret for, at eleverne på erhvervsskolerne bliver Digitalt-Dannede i forhold til undervisning? Er det skolen, lærerne eller forældrene? Eller er det i den treenighed, som er gældende i andre skolemæssige forhold - altså i et samspil mellem de tre.
De nye medier skaber ravage og nye situationer som vi skal forholde os til og reagere fornuftigt på.
Eleverne bliver distraherede af deres egen og andre elevers mediebrug i timerne.
Lærerne ved ikke hvordan de skal inddrage de nye medier hensigtsmæssigt i undervisningen.
Klafki: 3 dimensioner
1. Selvbestemmende
2. Medbestemmende
3. Solidaritetsevne
En øget inddragelse af it - som fagligt redskab i undervisningen - betyder at eleverne øger deres forbrug af it til sociale formål.
Før foregik kommunikationen mellem lærer og elever i et lokale lukket af fire vægge og en lukket dør. Adgangen til internettet betyder at klasserummet nu er blevet transparent. Kommunikationen går gennem de fysiske vægge og kan være mere omfattende end den der foregår i klasselokalet.
Hvordan kan vi implementere it i undervisningen med fokus på at støtte eleverne til at blive Digital-Dannede generelt?
Hvordan kultivere vi eleverne til at holde fokus på læringsprocesser i det kommunikative pivåbne undervisningsrum?
Hvilke sociale normer skal/kan vi opstille for at undgå at eleverne øger deres forbrug at it til sociale formål i forbindelse med øget inddragelse af it i undervisningen?
Hvordan skaber man et rum med fælles opmærksomhed og tilstrækkelig koncentration i undervisningen?
Afhængighed frigiver dopamin i hjernen og giver en følelse af lykke.
https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/alkohol/dopamin-afhaengighed-og-lykkerus/
Sociale medier virker som opfangelse-apparater der tiltrækker elevernes opmærksomhed. Resultatet er distraktion, adspredelse og en svækket modtagelse af indlæring/undervisning.
Eleverne tror, at de kan multitaske. Mennesker slet ikke udrustet til at gennemføre flere intellektuelle krævende opgaver samtidigt - (”En ting ad gangen”) -
Man kan ikke statusopdatere sin Face Book samtidig med at man skal modtage undervisning. Det vil gå ud over hukommelse, forståelse og læring.
Det samme gælder ved opgaveløsning i e-bøger. Hvis eleverne zapper mellem de sociale medier samtidig med opgaveløsningen vil der gå tid og koncentration væk fra undervisningsituationen.
Kun en ting af gangen -
Nogle skoler og lærere prøver at lukke klasserummet ved at forbyde adgang til medierne og internettet til andet end dette faglige. Andre forholder sig ligegyldige og overlader ansvaret til eleverne. Ingen af løsningerne lader til at virke. Tværtimod kan det skade lærer-elev-forholdet og ramme især de elever med det ringeste faglige udgangspunkt. (Og elever som har de dårligste ressourcer at trække på udenfor skolen).
Klafka side 28)
Skolen skal tage ansvaret for at elevernes kultivering i mediebrugen. Som nævnt vil de elever som har den ringeste støtte hjemmefra blive hårets ramt af de nye medievanskeligheder (Paulsen & Tække 2015). De nye muligheder skal tværtimod bruges så chancemulighederne er mere ens for alle elever uanset de hjemlige ressourcer og social arv.
Begreber: Omsorgspædagogik og udfordringspædagogik
Abonner på:
Opslag (Atom)
